ISO 11500 fastlægger, hvordan man bestemmer partikelforureningsniveauet i en hydraulikvæskeprøve med en automatisk partikeltæller (APC), der arbejder efter lysekstinktionsprincippet. Når væsken passerer gennem en sensor, blokerer hver partikel en del af en lysstråle; instrumentet måler og opgør partiklerne ud fra det resulterende signal. Den er det automatiske, instrumentbaserede modstykke til den manuelle mikroskopmetode, og den er arbejdshesten i daglig overvågning af hydraulikrenhed, fordi den er hurtig og reproducerbar.
Hvad den dækker
Standarden fastlægger udstyret, den renhed af fortyndingsmiddel og glasudstyr, der skal til, for at selve tællesystemet ikke bidrager med partikler, kalibreringsregimet for tælleren og den driftsdisciplin, der holder tællingen gyldig — vigtigst af alt at arbejde under instrumentets grænse for sammenfaldsfejl og over dets støjtærskel, så hverken over- eller undertælling fordrejer resultatet. Den fastsætter en klar procedure for at efterse og klargøre hver prøve før tælling: at kontrollere for uklarhed, synlige partikler, frit vand, uegnede beholdere og for stor prøvemængde og at forkaste eller korrigere prøver, der ville vildlede sensoren. Den indeholder en hurtig kontrol for tilstedeværelsen af vand (som narrer en lysekstinktionssensor ved at skabe en optisk grænseflade), vejledning i at fortynde koncentrerede prøver, så de holder sig inden for sammenfaldsgrænsen, en statistisk kontrol af tælleren og et defineret rapporteringsformat. Metoden gælder klare, enfasede, homogene væsker og bruges til at overvåge cirkulerende anlægsvæske, fremgangen i en gennemskylning, renheden af hjælpeudstyr og prøvebænke samt emballeret lager.
Hvorfor den betyder noget i praksis
Lysekstinktionstælling er hurtig, gentagelig og velegnet til høj prøvegennemstrømning — grundene til, at den dominerer den daglige tilstandsovervågning. Dens svagheder er lige så vigtige at respektere: frit vand og luftbobler læses som partikler ved at spærre for lysstrålen, og meget snavsede prøver overvælder sensoren gennem sammenfaldsfejl. Standardens værdi ligger i disciplinen omkring den — eftersynet før tælling, vandkontrollen, fortyndingsreglerne og kalibrerings- og gyldighedskontrollerne — og det er den, der skiller en troværdig renhedskode fra et plausibelt, men forkert tal. Når en prøve er mørk, uklar, flerfaset eller på anden måde uden for metodens fastsatte anvendelsesområde, sætter standarden den uden for sit område, og resultatet er ikke holdbart; i vores praksis tager den manuelle mikroskopmetode så over.
Sådan bruger vi den
Vi bruger ISO 11500 som standardvalg til daglig tælling af hydraulikrenhed, med den manuelle mikroskopmetode (ISO 4407) som reference og reservemetode for de prøver, den automatiske tæller ikke kan håndtere. Begge metoder rapporterer ind i den samme ISO 4406-renhedskode, så automatiske og mikroskopiske resultater ligger på en fælles skala og kan følges som tendens sammen. Vi er særligt opmærksomme på vandkontrollen og fortyndingsskridtene før tælling, for prøver med vand i eller for høj koncentration er den hyppigste årsag til et automatisk tal, der ikke stemmer.