Korrosivt svovl er en af de mere stilfærdige måder, en transformer kan fejle på. Visse organiske svovlforbindelser i mineralolie reagerer med kobbervindingerne og danner kobbersulfid, som vandrer ind i papirisolationen og opbygger ledende belægninger mellem vindingerne. Resultatet er intern lysbuedannelse, ofte efter mange års normal drift. IEC 62535 lader branchen stille det rigtige spørgsmål først: kan denne olie gøre det?
Hvad den dækker
IEC 62535 fastlægger en laboratoriemetode til at påvise potentielt korrosivt svovl i brugt og ubrugt mineralsk isolationsolie. En kort, papiromviklet kobberleder forsegles i et hætteglas sammen med en afmålt mængde olie og holdes ved forhøjet temperatur i flere dage. Bagefter undersøges kobberet for den mørke misfarvning, kobbersulfid giver, og det omviklede papir undersøges for de karakteristiske metalliske belægninger, der røber, at sulfidet er vandret ind i isolationen.
Resultatet er bevidst todelt: olien rapporteres enten som potentielt korrosiv eller som ikke-korrosiv, uden nogen glidende skala. Det særlige ved metoden er, at den medtager papirlaget og kører varmt nok og længe nok til at afsløre forbindelser, som ældre kobberstrimmel- og sølvstrimmeltest helt overser. Den blev udviklet, fordi de ældre metoder kunne godkende en olie, der senere førte til havarier i felten.
Standarden er afgrænset til mineralsk isolationsolie — metoden med den omviklede leder blev udviklet og valideret til den, og det er den væske, testen retter sig mod. Til DBDS-specifik overvågning i naturestere gælder den kvantitative gaskromatografiske metode i stedet.
Hvorfor den betyder noget i praksis
Det er skadesvejen, der gør korrosivt svovl farligt frem for blot uønsket. Selve lederen kan tåle en vis anløbning; problemet er det ledende sulfid, der ender i cellulosen og bygger bro over det dielektriske mellemrum — og når de gængse indikatorer reagerer, kan belægningen allerede være til stede.
Et par faglige vurderinger tæller ved bænken. Metalpassivatorer, som undertiden allerede er til stede i driftsolie, kan dæmpe reaktionen på testlederen og få en problematisk olie til at se ren ud — et ikke-korrosivt resultat på en passiveret prøve er derfor ikke bevis for en sund olie. Variationen fra parti til parti fra samme raffinaderi er reel, og derfor tester vi det leverede parti frem for at stole på en produktklasse. Og den visuelle bedømmelse afhænger af godt lys og et erfarent øje; hvor papiraflæsningen er tvetydig, afgør mikroskopisk grundstofbekræftelse, om en belægning er kobbersulfid eller ældningsmisfarvning.
Sådan bruger vi den
Vi kører IEC 62535 som en del af modtagekontrollen af ny olie, før en olie betros en transformer, og som en målrettet kontrol i drift, når der er grund til at mistænke et problem — uforklarede gastendenser, der peger mod papirinvolvering, en olie af usikker oprindelse, eller en flådescreening efter at korrosivt svovl er dukket op på ét anlæg. Vi parrer den med en kvantitativ DBDS-måling, så vi kan skelne "aldrig korrosiv" fra "korrosive forbindelser allerede opbrugt af igangværende angreb", og vi tolker begge mod de relevante referencerammer. Hvor en olie tester positiv, flytter samtalen sig hurtigt til risikovurdering og afhjælpning frem for et simpelt bestået eller ikke-bestået.